Der er mange eksempler på selvprofilering igennem de moderne medier. F.eks. facebook, arto eller myspace – og mange andre hjemmesider som er virtuelle hvor man kan komme i kontakt med venner og bekendte uden rigtigt at være til stede på den virkelige måde. Det er en måde at dække os menneskers kontaktbehov med hinanden på. Som en artikel i informationen beskrives ” Det er både problemet og løsningen på det moderne menneskets kontaktbehov” Man er aldrig men alligevel altid til stede. Der er altid kontakt når vi sider alene foran computeren. ”Så længe vi kommunikerer, er der kontakt. Og så længe der er kontakt, er der håb, er der liv.” Jeg bruger selv facebook og msn. Msn ser jeg som en mulighed til at skrive til mine venner og veninder i løbet af dagen og en nem måde til at skrive mails. Hvor facebook mere er en måde hvor man kan ”snage” lidt i andres folks liv – fordi de har selvprofileret sig selv ved at indsætte billeder og opdateringer om hvad de foretager sig, laver eller måske tænker og føler. Jeg tror det er et behov vi mennesker er ved at opbygge, hvis vi ikke allerede har det, om at andre skal tænke på en, kende til en og ikke mindst bekymre sig om en. Så hvis man skriver ”alt er gråt og trist” som en status opdatering er det en måde at sige ”jeg er ked af det – giv mig opmærksomhed og omsorg”. Man giver et signal til folk om at man har brug for at være lidt i centrum. Og det er jo en måde at selvprofilere sig selv på. Jeg synes at facebook, msn, myspace osv. er en god opfindelse – hvis man kan sige det sådan. For det er en måde at få skrevet til veninden så man hele tiden føler at der er lidt kontakt men alligevel ikke. For er den kontakt overhoved virkelig? Er det ikke bare noget vi bilder os ind, så vi kan gå i seng hver aften med god samvittighed og ikke have dårlig samvittighed om ikke at have snakket med veninden som man i øvrigt ikke har set den sidste måned?
Skriv en kommentar - hvad synes i om selvprofilering på internettet?
